døgnÇdøje

Se også Çdøje (verb.), dyndet (adj.)

Ìdøje

subst. _ döw·/döw (spor. også døw·/døw) (K 1.3) alm.; dÒ·w NJy (dog döw· $Læsø); dÒw· NVJy; også skrevet *dew, *dæw spor. i SØJy. _ genus: fk. alm.; fem. NØVends (K 7.2); neutr. (spor. også fk.) øvrige Østjy.

[< Çdøje; Nordjy, Midtjy, spredt i Sydjy´N; se kort; syn.: døjelse]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= besvær. Å heñ·t èÛ mæ ø¿© å uw¶n æÛær så møj¶ dÒw· we = at hente det (dvs. strandingsgods) med øg og vogn er der så meget besvær ved. Kvolsgaard.F.20. ¡æ ska ¡tæ·sk dæ! _ (svar:) ¡de wÉl do fo ¡dÒw· ªmæ! = jeg skal tæve dig! _ det vil du få besvær med! $Torsted. a hå·r mi döw· mæ dæñ¶ da¿r = jeg havde mit besvær med den dør. Hards. \ (spor. også) = plage; noget ærgerligt. de æ èn ¡dÒw· do ¡ítj ka ¡kom· i ¡må·r = det er ærgerligt, at du ikke kan komme i morgen. $Torsted. Det er "en døw", at det regner, så vi ikke kan komme ud. Hards´NV.

døgnÇdøje
Sidens top