døgenigtdøgn

døgge

verb. _ dø§k ´èr ´èt ´èt $Darum; *døk AndstH (SØJy); (præs.) *døger FrøsH (SønJy); (ptc.) dø©¶èt GørdingH (SVJy).

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med ODS. II.døve 2.1 (= dæmpe ild); kun anførte steder i Sydjy´S og SønJy´N]

= tildække ild mv., fx ved at skovle jord på. o fo æ I¬¶ dø©¶èt = (at få ilden, i en kulmile) dæmpet el. slukket. GørdingH. o dø§k æ sti¶èn = tildække de brændte mursten, mens de afkøles. $Darum.

døgenigtdøgn
Sidens top