død·øjet
døgge| død·øjet | døgge |
subst. _ med sideformen døgeniks. _ 1.sms.led: *døge(n)´ SVJy; dø·gè´ Haderslev; dø·chè´ $Hostrup (også dø·gè´), $Felsted; dø¿gè´ $Løgumkloster; *dø(·)ge´, *døige´, dörge´ Sønderjy´V; *døge´ Als. _ 2.sms.led: ´nit SVJy; ´nicht Haderslev, Als; ´necht $Hostrup, $Felsted; ´nech $Løgumkloster; *´niks, *´neks, *´nechts Sønderjy´V.
[< nedertysk dögeni(ch)t, dögenix; spredt i Sønderjy (med tilgrænsende sogne i SVJy)]
= rigsm. Dögenit (siges om) den, som er vanvittig oc taabelig, oc duer til intet. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
| død·øjet | døgge |
| Sidens top | |