dækkelsedække·pige

dækken

subst. _ dækèn alm.; dÉkèn NVJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t Vends, $Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; dækèns $Fjolde.

[vist < rigsmål; spredt i Nord- og Østjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: Ìdække 2]

= tæppe (oftest til at lægge over hest, men også fx anvendt som rejsetæppe etc.). \ (hertil:) dækken·gjord = rem til at spænde dækkenet fast på hesten [spor. afhjemlet]

dækkelsedække·pige
Sidens top