Ìdække
dække·kone| Ìdække | dække·kone |
Se også Ìdække (subst.)
verb. _ dæk/dæ÷k/dæ§k/Ádæ(÷)k (K 1.4) alm.; dɧk NVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.) også ´èn $Tved, $Anholt; også (ældre) *dået , *dot Sundeved, Als; (ældre) Ádå·t hhv. då·t $Bov; *dåht hhv. *dåt Angel; doat $Fjolde.
1) = rigsm. (brøddej, der var sat til hævning). de sku dækès ¡te mæ èn ¡duk å èn Ády·n = det skulde dækkes til med en Dug og en Dyne. $Øsby. (overført, i talemåde:) Va dæ æ daa·t, kand blyv dø·lt en Ti = hvad der er dækket, kan forblive dulgt en tid (men så kommer det for en dag). Sundeved. \ (også) = dække bord (uden betegnelse for obj.) [spor. i Sønderjy] Vi ska te å ¡dæ·k, vi ska sna¶è ha Ondèn = vi skal til at dække bord, vi skal snart have middagsmad. HostrupD.II.1.99. \ dække ¡af. a) = tage af bordet [spor. i SønJy] HLorenz.DGS.11. _ b) = fjerne grønsvær (inden der graves tørv) [spor. i NJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = parre sig med (især om hingst, men spor. også om andre handyr) [spredt i SønJy; syn.: be¡dække] æ ¡heµst ka ¡e§t ¡dæ§k iªno = Hingsten kan ikke bedække endnu (der skal gaa 2 Timer mellem hver Parringsakt). $Vodder. dæñ skal æ ha ¡doat = den skal jeg have dækket (om skruk Høne). $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = overvinde [vel sammenblandet med Ìdokke; spor. i Østjy´M] dæk = slå til jorden i brydekamp. VoerH (F.).
4) dække sig = skjule sig, dukke sig [spor. afhjemlet] han haa ves it ren Miel i Puesen, han vel godt dæk sæ = han har vist ikke rent mel i posen, han vil godt "holde lav profil". MØJy. _ (hertil:) Af en Soldatervise fra 1864: ¡Dæk, ¡Dæk, ¡Broakè ¡dæk! ¡Komè kon ¡no, Gra¡natèn ær ¡væk = dæk (jer), dæk (jer), Broager, dæk (jer)! (lidt efter:) kom kun nu, granaten er væk. HostrupD.II.1.100.
| Ìdække | dække·kone |
| Sidens top | |