dæk
Çdække| dæk | Çdække |
Se også Ìdægge (verb.), Çdække (verb.)
subst. _ med sideformen dæk. _ dæk alm. (også, i betydning 2, dæ§k $Vroue); dÉk, dɧk NVJy (især i betydning 2); dæ§k $Vodder; dæki (vsa. dæk) MØJy´S. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; dæ§k $Torsted; dæ÷k $Hostrup; dæk $Aventoft.
1) = dæksel, låg (over beholder, brønd etc.) [spor. i Nørrejy; syn.: dækkelse] ¡mø·µªhus, de æ mæ dæk öw¶è = »møddinghus, det er med dæksel over. Thy. (spec., om overdækning over ildsted :) AarbSkive.1910.103. \ (spec.) = del af »brændevinstøj [spor. i SVJy´NØ] RibeAmt.1923´26.190. \ (spec.) = (undersiden af) loft. è ¡dÉk ska ¡må·lès, ¡kal·kès (= males, kalkes). *$Torsted.
2) = tæppe (til seng, gulv etc.); dækken [spredt i Sønderjy og SVJy, desuden i nogle få østjyske kilder fra 1700´t.; syn.: dækken] Vi brej et Dæk ui aa loi vos om (= vi bredte et tæppe ud og lagde os omkring), når der ved Høslæt skulde spises i Engene. SlogsH. æn dæ§k, et Hestedækken ¨ blev lagt over Karret med Øl, naar Gæren og en Haandfuld Bygmel var kommet i. $Vodder. \ (spec.) = dyne [spor. i Sønderjy´S] (talemåde:) læt æ Dæk (= lette på dynen) å fis i æ Halm. Jyll. \ (spec.) = slør. it dæk, som Quindfolk forhen bare i Sorg, naaede helt til Knæerne, men var aaben fortil. *$Brarup. *Outzen. \ (også:) om anden blød overdækning (fx over kule) [spor. i Nørrejy] le© nöj dæk (el. dæ§k) øwèr æ ka¡tåfèlªdøµ = læg noget dækmateriale over kartoffeldyngen. $Vroue.
| dæk | Çdække |
| Sidens top | |