byndtel
byndtle| byndtel | byndtle |
subst. _ med sideformen bundt·lag. _ byñ§t´ el. buñ§tlaw FrøsH (SønJy´N; F.I.149b).
[muligvis egl. byndtle·lag (med byndtle i overført betydning "slå pjalterne sammen"); kun anførte steder i Sønderjy; syn.: byndest, bynding]
= fællesskab om kørsel med hestevogn. Man slog sig flere sammen for at spare på Kjøretøjet, hvilket kaldes at lægge ¨ "Byntlag" eller "Vognlag", saaledes at een gav Forvogn, en anden Bagvogn, to Mand atter hver sin Hest. Feilb.BL.I.223.
| byndtel | byndtle |
| Sidens top | |