byndt·lagbyndtle·fest

byndtle

verb. _ byñ·tèl $Hostrup; *byn(d)tèl SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: *byntlet _ ptc.: bøñ§tèÏt $Vodder.

[< byndtel; SønJy]

= pakke, bylte noget uordentligt sammen. di (dvs. rejsende smedesvende) haj ¡gjæn· djær ¡hañ·værkèsªtöj ªmæ ¡sam¶èϪbøñ§tèÏt i· ¡skøªskiñ¶ å ¡öw¶èr è ¡sku¬èr = de havde gerne deres Haandværkstøj med, sammenbyltet i Skødeskindet og over Skulderen. $Vodder. \ (hertil:) byndtle¡ri [spor. afhjemlet] de æ nåw ¡sæ·t byñtlè¡ri = det er en underlig sammenbundtning, fx. om garn der ikke er til at rede ud af hinanden el. om neg i en væltet skok. $Felsted.

byndt·lagbyndtle·fest
Sidens top