byndsel
byndt·lag| byndsel | byndt·lag |
subst. _ med sideformen byndtels. _ *bøn¶tèl SSamsø (F.); byñtèl SønJy; *byndtels Åbenrå, SRangstrupH. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fk. SSamsø, spor. på Als og Sundeved. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< nedertysk bündel; SønJy, spor. i Sydjy´S, desuden SSamsø; syn.: bynd]
= bylt; bundt, knippe. Dialektstudier.V.84f. Han pakked det hele sammen i jen (= en) byndtel, dvs. uordentligt. VSønJy. di ¡kå¿m mæ dje ¡bøñtlèr = de (Tjenestedrengene) kom med deres Byndtler (Tøjet lagt i et Par Buxer, hvis Ben var bundet sammen om Skulderen). $Vodder. et byndtel grene, et byndtel halm. VSønJy´S.
| byndsel | byndt·lag |
| Sidens top | |