by·høne
by·kilde| by·høne | by·kilde |
subst.
[spor. i NØJy og MØJy; forældet]
Sådanne sten (dvs. en art firkantede vejsten) fandtes der førhen i landsbyens yderkanter til afmærkning af, hvortil den såkaldte "byjord" gik og fællesjorden begyndte. Denne sidste var kun gårdbrugernes sag, byjorden alle landsbyens lodsejeres og indsidderes. HimmerlKjær.1963.121.
| by·høne | by·kilde |
| Sidens top | |