by·jord
by·kok| by·jord | by·kok |
subst.
[spredt i MØJy, Djurs, spor. i øvrige Østjy; forældet]
= brønd fælles for landsbyens beboere. Endnu i slutn. af forrige årh. havde man enkelte steder en bytjòòl (med vippe), hvor køerne vandedes i tørre perioder. AEsp.VO.I.108. Hwes dæ wa dyft te Wan¶t, wa dæ tit ent annæ Kjaa·l en Bøjkjaa·len = hvis der var dybt til vandet, var der tit ikke andre brønde end bybrønden. NØDjurs. Hør no mi dreng, do må ski huer do wel ¨ men bøkjalden må do fannen tomme hold dæ oe = hør nu, min dreng, du må skide, hvor du vil, men bybrønden må du fanden tage mig holde dig af. MØJy.
| by·jord | by·kok |
| Sidens top | |