by·hyrde
by·jord| by·hyrde | by·jord |
subst. _ i plur. også by·høns.
1) = kvinde (sj. mand), som gerne vil gå på besøg [Han, NVJy, NØJy, MVJy´Ø, MØJy, SØJy´N, spor. i Vends og Djurs; se kort; syn.: by·hest, by·kok, by·løber]
 |  Tæt afhjemlet |
Pænng fek hun it manne o hjemfræ, faa Faaeren wa øssel ¨ heller it hwerkin Ullent inn Linnet, faa Moweren wa en Bøhøen, dæ olle goj serr ve sin Rok = penge fik hun ikke mange af hjemmefra, for faderen var ødsel, heller ikke hverken uldent eller linned, for moderen var en byhøne, der aldrig gad sidde ved sin rok. PJæger.K.25.
2) = (fuglen) nordisk lappedykker. *Thy (Brøndegaard.Fauna.II.8).
| by·hyrde | by·jord |
| Sidens top | |