by·horn
by·høne| by·horn | by·høne |
subst.
[spredt i Østjy, SVJy og Sønderjy´N, spor. i øvrige Jyll; forældet; syn.: mark·mand]
= voksen hyrde, der i fællesdriftens tid var ansat til at vogte landsbyens kreaturer og får på fælles græsningsarealer; jf. AFSchmidt.B. hans Fader, som var født i 1824, kunde huske den Tid, da man havde Byhyrde for Faarene. Han gik igennem Byen og samlede efterhaanden Faarene fra alle Gaardene. Jensen&Sulkjær.Hvornum.75. Byhøwrinj tut i hans Hvonn, nær hanj dröw uk a Bynj, aa nær hanj kam hjem ijen me Høwderen = byhyrden tudede i sit horn, når han drev ud af byen, og når han kom hjem igen med kreaturerne. Lars.Ordb.453. HPHansen.S.79. byhyrder eller markmænd ¨ var fattige folk, der fik den bestilling mod kost, fribolig og lidt penge. HIPeters.Linaa.140. SJyAarb.1935.297.
| by·horn | by·høne |
| Sidens top | |