by·hest
by·hyrde| by·hest | by·hyrde |
subst.
[spredt i Østjy, spor. i Thy og Sydjy (jf. udbredelseskort i AFSchmidt.OB.150); forældet]
= tudehorn (okse´ el. vædderhorn, senere også kobberhorn), der blev opbevaret af oldermanden, og som anvendtes for at kalde »bymændene til »grandestævne; lejlighedsvis også anvendt af »brandfoged, »snefoged el. »byhyrde; jf. AFSchmidt.OB.147ff. Oldermanden lod ¨ sin Karl gaa gennem Byen, tudende på Byhornet, og en Gang imellem standsede han for at bekendtgøre Tiden for Grandestævnet. HimmerlKjær.1947.61. mi ¡o¬èfar håÛ van hjöwèr o han hå·Û èn hu¶èn, æ ¡by¡hu¶èn ¨ nå han ¡ble·st i ¡dæn¶, sku di 嬷sam¶èÏ kom· mæ djæ höw·Ûèr = min bedstefar havde været hyrde, og han havde et horn, byhornet; når han blæste i det, skulle de allesammen komme med deres kreaturer. SVJy.
| by·hest | by·hyrde |
| Sidens top | |