byg·vælling
by·horn| byg·vælling | by·horn |
subst.
[ØLisbjergH (MØJy), desuden $Tved; syn.: by·høne 1]
= person, der ofte går på besøg. hon ær eñ ¡sÏæ¿m ¡bejªhæst = hun er slem til at gå i byen _ bruges også om børn, der løber meget omkring. $Tved.
| byg·vælling | by·horn |
| Sidens top | |