byg·gulv
byg·hase| byg·gulv | byg·hase |
subst.
1) = halm af (aftærsket) byg. HÒwèÛèrn ¨ fÉk ¨ row·halm te dòw·èr, by©·halm te aj·èngjæwt å hyj¶ te triÛ·igjæwt; så ku di fo haw·èrhal¶m æ§tèr wòñ¶ åm mÉj·dan, by©·halm te mÉj·dasgjæwt ¨ = høvederne (dvs. kreaturerne) fik rughalm til davre, byghalm til »andengift og hø til »tredjegift; så kunne de få havrehalm efter vand om middagen, byghalm til »middagsgift (etc.). Kvolsgaard.L.80. NPBjerreg.ÅOmmers.16. i elèrè ti¿, da dæ wa ¡taµ¶ å få¿, bru©t èn ¡de te å mø·n mæ, no tå¿r èn ¡skanªha϶m ¨ helè ¡by©ªha϶m å søjè fast = i ældre tid, da der var tang at få, brugte man det til at mønne (dvs. lægge tagrygning) med, nu tager man »skarnhalm eller byghalm. $Hundslund. Sengemadradser kendtes ikke, men i Stedet for benyttedes Rug´ eller Byghalm. AarbRanders.1944.112. _ (talemåder:) om rødhårede Børns Forældre sagde man: ¨ de har haft Byghalm til Sengehalm. $Øsby. Hår du hø¶r, te dær hå wat I¬¶ i æ Væ·sterhaw¶ å di slot¶ èr mæ Byghal¶m? (= har du hørt, at der har været ild i Vesterhavet, og at de slukkede den med byghalm?), til den, der fortæller Løgn. Røjkjær.Opt. \ hertil: byghalms·brodning. (talemåde, med varianter, brugt af og om sallingboer:) Man er skabt af bedre Stof end de andre, derfor skal der ogsaa "trej Morsingboer og en rephålt (= et »ribhalet) Føl og en Byghalms Brønge te a udgyer en Sallingbo". AarbSkive.1945.9.
2) = gullig tørvejord af ringe kvalitet [formentlig fordi jorden iflg. AEsp.VO. giver ligeså dårlige tørv, som byghalm giver foder; jf. stedn. Byghalmsgrøften i Store Vildmose] En slags skør jord i tørvemosen kaldes ¡by©ªhal¶m. Det er lyst, og man kan høre spaden overskære rødder og lign., når den går igennem. *HornsH (Vends).
| byg·gulv | byg·hase |
| Sidens top | |