byg·halmbyg·have

byg·hase

subst.

[< Ìhase 1; spredt i Nordjy, Midtjy (±SØ), Sydjy (±Ø) og VSønJy; syn.: byg·skæg]

= den lange spidse stak, som sidder i toppen af hver bygkerne; skilles fra den høstede byg ved at man »kørner denne; rester kan optræde som urenheder i brødkornet.

byg·halmbyg·have
Sidens top