byg·grød

byg·halm

byg·gulv

subst. _ afvigende udtale: også by©èl Herning´egnen.

[< Ìgulv 2; spredt i Nordjy og Midtjy (± Djurs)]

= afdeling af laden til bygneg, skilt fra loen ved en »balk. Ommers (Vistoft.ca.1825). AarbAarh.1927.83. (talemåde:) En kold Bygsæ (= bygsæd) gir en varm Byg´Guol. Schade.67. (anvendt som tærskeplads:) Prip.Søften.57.

byg·grød	byg·halm
Sidens top