by·folk
byg·and| by·folk | byg·and |
Se også Èbøje (verb.), Çbyge (subst.)
subst. _ udtale »kort; (desuden, som sideformer:) by¶© Vends; by©, byw ØHanH; by©¶ Fanø´N; bych $Bov. _ genus: stof´neutr. alm.; mask. NØVends (K 7.2); fk. Sønderjy´SØ og ´S, sideform i SønJy´NV og 2KønsOmr (K 7.2). _ afvigende bf.: ´¶et ØHanH.
[vedr. udtaler med ´k, se DF.XXXIX.31ff.]
= rigsm. (såvel den ældre seksradede som den yngre toradede type). I 1860’erne var det en overgangstid; da brugtes de fleste steder ene rug til brød, før var det blandet mere eller mindre med byg. Bygmel brugtes meget i huset. AarbHards.1952.109. I knappe Tider blandes Rugen med Byg, eller Byg alene tilberedes som Brød ved at udrøre Melet med Vand. Grüner´Nielsen.LGD.100. bi©¶ ¨ brugtes tidligere meget mere til Madlavning: til Pandekager, Vafler, Boller. Også i Sigtebrødet kunde man komme lidt Bygmel foruden det timsede Rugmel. $NSamsø. Middagsmaden bestod mest af Grød og Vælling, altid af Byg, og forskellig Sulemad. Gejlager.NHF.74. Efter Gaardenes og Familiernes Størrelse lavedes fra 3 til 10 Skæpper Byg til Malt, og det skulde saa vare til et Aars Forbrug (af øl). LSJespers.Starup.215. i gaml daw fæk èn oltiè ¡kæjlªkafè ¨ de wa gjan bræn råw hælè by© = i gamle dage fik man altid »kedelkaffe, det var gerne brændt rug eller byg. MØJy. I Hammerum Herred holdt man paa, at Byg skulde saas, naar den Vipstjert, som kaldtes "Bygsee" (= »bygsæd) kom. AarbHards.1934.35. æ ¡by©¶ måt ¡e§tj ¡så¿s ¡eñèn æ ¡ku§kmañ ªkå¿m = Byggen maatte ikke saas, før Gøgen kom. $Vodder (jf. remsen kuk kuk, så byg). _ (talemåder, med varianter:) Høst Byg i røh Røj aa Hawwer i grønn Trøj, saa fo en æ Kjanner mæ hjæm = høst byggen i røde rader (dvs. med røde rande på kernerne, jf. rad x, rand x, rødkærning) og havre i grøn trøje (dvs. medens den endnu står grøn), så får man kernerne med hjem. AarbMors.1926.104. by©¶ ska mo·nès i æ rå·, ha·wèr i æ lå· = byg skal modnes i raderne (dvs. på marken), havre i laden. $Darum. En skal tæsk æ Row o æ Dyen, Byg o æ Stien, o æ Hawwer o æ baaer Waal = man skal tærske rugen "på dyne", byg på sten, og havre på det bare (lo)gulv (for at få bedst nytte af både kerner og strå). Hards. Mæ ska entj sku· By©èn i Blå·è, föri dæj ær i Lå· = man skal ikke skue byggen i blade (for at vurdere avlens kvalitet), før den er i lade. AarbVends.1932.309. A hår fåt å ved, hwa æ smo Byk gier å æ Traw (= jeg har fået at vide, hvad den ringe byg giver af traven), dvs. hvad Armod giver. AarbHards.l930.115. Den, der ikke føler sig godt tilpas, æ ¡sy©¶ få ¡by©¶ = er syg for byg som en höne, og ofte føjes til: ka èñtj hawèr pe÷k å row ka ha èñtj ¡få ªå = kan ikke havre pikke, og rug kan han ikke få noget af. JMJens.Vend.251. \ stor byg = toradet byg; jf. JLange.ODP.I.725 [spor. i NVJy]
| by·folk | byg·and |
| Sidens top | |
}){kind=link}