busmækkerÇbusse

Se også Ìbos (subst., interj.), bosse (verb.), Çbusse (subst.), bussie (verb.)

Ìbusse

subst. _ *bus(s) _ plur.: busèr Vends.

[vel beslægtet med Çbus 1; spor. i Nørrejy]

= fortykkelse, ujævnt sted på garn. venstre Haands Tommel´ og Pegefinger jævnede Traaden og strøg Busserne bort, inden de snoede sig ind paa Tenen. NCNiels.GD.67 (jf. AEsp.VO.IV.343, V.20).

busmækkerÇbusse
Sidens top