bos·ring
bosse·jern| bos·ring | bosse·jern |
Se også Èbassie (verb.), Ìbos (subst., interj.)
verb. _ med sideformen busse. _ bås alm.; også bos SønJy´N; bå÷s $Hostrup; bus $SSamsø. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; *bos SVJy´S. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).
1) = ramme ved siden af (i keglespil, under jagt mv.); især i forb. det bosser for én (og lign.) [spredt i Midtjy´S, Sydjy og SønJy´N; syn.: bomre 1] dæn slaw (= det slag) baaset, gik fejl. SVJy. han båsed en hare. SVJy. Wen dæ bosset få ham, va han færre, å den næste kam fo = når han ramte ved siden af (dvs. hullet i spil med marmorkugler), var han færdig, og den næste kom til. Haderslev.
2) (overført) = mislykkes, slå fejl; især i forb. det bosser for én (og lign.) [Midtjy´S, Sydjy, SønJy´N, spor. i øvrige Midtjy´Ø og SønJy; se kort; syn.: bomre 2]
 |  Tæt afhjemlet |
ka¡töflèrn di ¡busè i ¡jo¿è = kartoflerne giver for lille udbytte i år. $SSamsø. de støk eng baaser alder = det giver altid godt med hø. SVJy. Han ¡tænd·t, han sku haj ¡te¶nd en ¡Fåmu· ve ¡dænd ¡Hand¶èl, mæn ¡de ¡båsèt få ham = Han tænkte, han skulde have tjent en Formue ved (dvs. på) den Handel, men det slog fejl for ham. HostrupD.II.1.76. \ (hertil også:) bosse i det = bære sig forkert ad. *Bjerre.
| bos·ring | bosse·jern |
| Sidens top | |