Çbuse
¢buse| Çbuse | ¢buse |
Se også Ìbuse (subst.), Çbuse (subst.), ¢buse (verb.)
verb. _ bu·s/buw·s/Ábu·s (K 2.0, K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; bu¿sè(r) MØJy, spor. i Ommers; bu¿s spor. i Djurs´NØ, MØJy´S og SØJy; bus SønJy, spor. i SVJy. _ præt.: ´t (spor. i Thy også ´èÛ). _ ptc.: bu¿st/bu·st (K 1.1) alm.; ´t Vends, Thy.
1) = rigsm. (fare, styrte af sted); ofte i forb. komme busende [alm., dog kun spor. i sydligste Sønderjy] A bust lig en i Stowen ujen å pek i Døeren = jeg busede lige ind i stuen uden at banke på døren. Mols. do køw¶s mæ ve diè å kåm bu·sèñ = du forskrækkede mig ved der at komme busende. $Hundslund. han ¡bu·st ¡li· ¡eñ¶ ¡o m¶è så a ¡skwat ¡hæn¶ o a ¡væj = han busede lige ind på mig, så jeg skvattede hen på vejen. $Ål. \ i tryktabsforb.: buse ¡i = gå i bløde (jf. Èbløde 1). *Vends (F.). _ buse (i)¡mod = løbe imod, støde mod noget [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] _ buse ¡ned = falde [spor. afhjemlet] Gerner.ca.1700. ¡tøø¶sen gor ¡nåk ¡hen å busser ¡ni¶r å ¡de ¡buw¶r = tøsen går nok hen og falder ned af det bord. AEsp.VO. hañ ¡so¿ sè it ¡få å bu·st ¨ ne¿è i ¡mjeϪtøñèn = han så sig ikke for og faldt ned i meltønden. $Hundslund. a haj nær buest ner a æ vuen = jeg var nær faldet af vognen. SønJy. _ buse ¡på. a) = mase på, arbejde hårdt med noget [spredt afhjemlet] a trow¶èr vi busèr o¶ è ka¡tåflèr i må·n = jeg tror, vi buser på kartoflerne i morgen (dvs. begynder at tage kartofler op). $Vroue. do bust får galt å¿ = du gik for rask frem (i en eller anden Sag). $Agerskov. hañ bus Áli·ch ¡å· = han buser lige på, dvs. han går på uden Omsvøb. $Felsted. _ b) = støde på, møde. ætter en Stunds Ti bust de å en Jawhund = efter en times tid stødte de på en jagthund. *JMads.Hanved.67. _ buse ¡på én = fare på én, trænge ind på én [spor. i Vends] buss’ aapaa jenj me nue = uventet at rette et Angreb mod en ¨ med en Beskyldning, Bebrejdelse. Lars.Ordb.29. _ buse ¡ud med noget = udtale sig uforvarende, forsnakke sig [spor. afhjemlet] TerpagerÇ.ca.1700. hun kam te¶ å bus úr mæj te hun veñt sæ i¡jæn = hun kom til at buse ud med, at hun ventede sig igen. $Vroue. _ (upersonligt:) det buser ud af én = vedkommende udtaler sig uforvarende [spor. afhjemlet] de ¡buwst ¡lij· ¡uw¶ ¡o m¶æ = det busede lige ud af mig (jeg fik det sagt uden at tænke nærmere ved det). $Haverslev.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = snuble, falde (hovedkulds) [spor. i MØJy og på Djurs] buus = falde på næsen. MØJy´N. hañ bu·st å slow¶ en ¡bakªkår¶è = han snublede og slog en kolbøtte (jf. bag·kurv 4). $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vælte, skubbe omkuld. Ude på marken var der et dybt bundløst hul ¨ En dag ser kjællingen sit snit og buser pigen deri. *Krist.Anholt.118. *Krist.JyA.T.VI.135.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = blæse med kraftige vindstød [Han, NVJy, Him´V, Hards´N, Fjends´N, spredt i Sall; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
de ¡bu·sèr ªnÒj, mon ¡itj de wel ¡stòr·m = det buser noget, mon ikke det vil storme. $Torsted. nær føst det slaar ind med aa bus’ af Nordowst, /saa blywer æ Brokk’ i hans Red’ = når først det slår ind med at buse af nordøst, så bliver grævlingen i sin rede. Aakj.FF.68. \ (hertil:) buse·vind = kraftige vindstød. *HundborgH (Thy).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = støde med hovedet, stange (om får, geder, køer etc.) [Sydjy´S, SønJy (± Als); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Pas å, te æ ko it bus dæ = pas på, at koen ikke stanger dig. SønJy´SØ. Æ passet Høns og gav e Kall. / Di bust mæ tit, nær di vå gall (= var gale). ThildeHansen.DV.17. _ (overført:) di ¡bus væªrañè (= de buser hinanden) i Drengeleg, hvor Drengene hopper to og to med korslagte Arme mod hinanden. $Øsby. \ (passiv:) buses = stanges, stange hinanden [spor. på Sundeved] æ ge·re buses = gederne stanger hinanden. BroagerSg.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = trykke skindet løs med næverne (ved flåning) [spredt i Sydjy og SønJy, spor. i Nordjy; syn.: Ìboge 1, buddie 1] næer æ skind o æ foer waa løsnet onder æ lyw ¨ saa buest vi ræsten aw = når skindet på fåret var løsnet under kroppen, så busede vi resten af. SVJy.
7) = stoppe halm el. lyng som udfyldning under mønningstørv [spor. afhjemlet (hyppigst i NVJy); fortrinsvis i ældre kilder] Till Lang´Halm er mand ogsaa van / Sin Mynning med at busse = man er også vant til (i beg. af 1700´t.) at buse sin mønning med langhalm. Folkeminder.1967.203. Schade.179. dæ sku jo ¡bu·sès ¨ dæ sku le©ès nÒj mi·r ¡tå¿© å fø¬ ¡òp ªmæj = der skulle jo buses (dvs.) der skulle lægges noget mere tag (dvs. langhalm) til at fylde op med. Thy´S.
| Çbuse | ¢buse |
| Sidens top | |