bunket

bunklet

bunkle

verb. _ udtales formentlig som »Ìbunkel.

[< Ìbunkel 1]

 Næste betydning

1) = sidde klumpet, uordentligt (om tøj) [< Ìbunkel 1; spor. i Nord- og Vestjy] Det sidder og bunkler på ham. *Vends. \ (også) = gå med uordentligt, dårligt siddende tøj. Hvordan er det, du går og bonkler i tøjet? *Him.

 Forrige betydning

2) = skumple. Hvis man kørte ¨ over en stor sten eller en trærod, saa bonklede det. *SVJy.

bunket	bunklet
Sidens top