bunkeretbunkle

bunket

adj. _ (´et K 6.1:) boµkèt

[< Ìbunke; spredt i Hards´S, Sydjy og SønJy; spor. i Østjy; syn.: bunke·brændt]

= brændt sammen, "gæret", beskadiget af at ligge i bunke; især om gryn. boµkè (siges) om en Smag ved Gryn, ikke saa meget som muggen. $Agerskov.

bunkeretbunkle
Sidens top