bunde
bunden·klæde| bunde | bunden·klæde |
subst.
[spredt i Vends´S, Han, NVJy´N og Him´NV; syn.: bund·tarm, bund 2.3]
= blindtarm hos dyr, især får og kvæg; brugt til pølser. ¡bo·ñªæ·ñ, en gu¶è wi¿ tær·m, lot i dæn jæñ· æ·ñ _ i så¬t jæn¶ næt, å så ska en rø·©ès, så ær de ¡spe·gªpøl·s = blindtarmen, en god, vid tarm, lukket i den ene ende _ i salt en nat, og så skal den røges, så er det spegepølse. $Ræhr.
| bunde | bunden·klæde |
| Sidens top | |