bund·endebunden·lue

bunden·klæde

subst. _ el. (i to ord) bunden klæde (spor. i Midtjy´Ø). _ afvigende 2.sms.led: ´®klæj Vends; ´ªklæ· Mols.

[< Ìbinde 6; kun anførte steder; syn.: binde·klæde, kaste·klæde, kors·klæde]

= stort, strikket tørklæde brugt som sjal; skulderklæde; trekantet og så stort, at hjørnerne kan krydses over brystet og knyttes bagpå over lænden. AEsp.VO. de (dvs. »bindekræmmerne) solgte ¨ Strømper, Innerbovser og "Bojjenklæjjer". Brønderslev (Vends).

bund·endebunden·lue
Sidens top