bumpel

bumplet

bumple

verb. _ udtales som »bumpel, dog stedvis lydligt sammenblandet med »bumle. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< bumpel 1]

 Næste betydning

1) = skumple (især om vogn på ujævn vej); bakse med noget [spor. i Nord- og Midtjy] di kam ¡bomplèñ i djÉ ¡gamèl ¡wún = de kom bumplende i deres gamle vogn. $Torsted. a håj næ¿r å¬èr fåt æ ¡tièªtøñ· bompèlt o plas = jeg havde nær aldrig fået tjæretønden bakset på plads. $Vroue.

 Forrige betydning

2) = sidde i ujævne, tykke folder (om tøj) [spor. afhjemlet] onètøwèt sæjè å bomplè = undertøjet sidder og bumpler. MØJy. \ (også) = gå med tøj, der sidder sådan. Han går altid og bompler i så meget tøj. *Him.

bumpel	bumplet
Sidens top