bumple
bumple·vorn| bumple | bumple·vorn |
adj. _ med sideformen bumpleret. _ (K 6.1:) bomplè alm. (vel med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.9); Ábompè¬t Als; bomplèrè MØJy, Han, NVJy (dog *bumple Schade.40), sideform i Him; undertiden (og især i betydning 2 ndf.) lydligt sammenblandet med »bumlet.
[< bumpel 1]
1) = knoldet (om vej, mark etc.). bomplèrè ¨ om en vej, hvis ujævnheder gør, at en vogn bumpler under kørslen. $Torsted.
2) = klumpet (om tøj, seng etc.) [spredt i Him og MØJy´S, spor. i øvrige Østjy syd for Limfjorden] ¡s浶èn wa ålti ¡bomplèrè i metèn ¨ hon røst it ¡å¿rli ¡åp i ¡ha϶mèt, å hon gla·tèt it ¡øwèªdy·nèn = sengen var altid ujævn i midten, hun rystede ikke ordentlig op i halmen, og hun glattede ikke overdynen. $Hundslund. E toi sidder så bumble = tøjet sidder så klodset (med folder de forkerte steder). Sundeved. AlsOrdsaml.
| bumple | bumple·vorn |
| Sidens top | |