buk·mølle
Çbuks| buk·mølle | Çbuks |
Se også Çbuks (subst.), Èbuks (adj.)
subst. _ med sideformen bukse. _ båw·s Vends, $Læsø, $Lødderup; *bows Sall. _ som 1.sms.led: se Çbukse´. _ genus: fk. alm.; mask. Vends, Læsø. _ plur.: »kort (med noter), jf. også K 1.7, K 2.4, K 6.2; linien A_A markerer nordgrænsen for plur.´former u.end.
\ Ìogså bòwsèr (især ´S); dog *baus Skagen (Olavius.Schagen.371; DaTidsskr.1905.544); afvigende plur. bf.: båwsèn, bòwsèn Vends; Çogså båw·sèr; Èogså båw(·)sèr; ¢afvigende plur. bf.: bow·sæ¿n $Voldby; £også bow·sèr; Àdog oftest båws, baws ØSønJy´N og ´M; også *boyser Angel (Lackmann.ca.1740); også *böjjs østlige Angel (Hagerup.Angel.127); Îdog bøksèr $Fjolde.
[< middelnedertysk buxe (sing.); formerne med ´o´, ´ö´ og ´ø´ (i Angel og Fjolde) < nedertysk büx, böx]
1) (sing.) = bukseben [Vends, Læsø, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
dæ ¡jænèr ¡båw·s wò ¡læµèr èn dæ ¡nå·n = det ene bukseben var længere end det andet. AEsp.Læsø.56. a fek mit bin i dej fejl bovs = jeg fik benet i det forkerte bukseben. Vends. Dania.II.252. i gammel da·w jik kwejjeren mæ to¶w løøs båwser, der war knøt sam¶mel i lyw¶we mæ no bej¶ler = i gamle dage gik kvinderne med to løse bukseben, der var knyttet sammen i livet med nogle bændler. AEsp.VO.I.103. \ to bukser = et par bukser [spredt i Vends] ªhaçj war ¡i to ¡so·t ¡bowsèr = han havde et par sorte bukser på. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (plur.) = rigsm.
2.1) = benklæder til mand el. dreng, i 1800´t. alm. knæbukser, jf. EAnders.DBK.123; oftest af vadmel, klæde el. (fåre)skind, sj. læder; ofte med »klap, »slag el. »smæk, der kunne knappes ned i siderne foran (dog bagpå til små drenge); om de enkelte egnes mandsbenklæder, se EAnders.DBK.241f.+346, Lorenzen&Thyrring.FL.45ff. Mandkjønnets daglige Klædedragt ¨ Buxer af Skind, eller sort, blaat eller stribet Vadmel. Schade.Mors.354. AarbRanders.1910.127. (den gamle mand var i hvide strømper, hvid vadmelstrøje og) no hvij båvser, der støtte ve knæen = hvide (vadmels)bukser, der stumpede ved knæene. Vendsbog.403. Mændene brugte ¡so·rt ¡båws (= sorte bukser) med æn klæp (= en klap), der knappedes op fortil med en Knap i hver Side. $Vodder. de war hi¿l flòt å wær i bòw·sèr mæ sple§t í = det var ganske fint at være i bukser med gylp (når man normalt brugte klapbukser). Thy. "Bowser mæ smæ§k" brugtes 1890 kun af ældre mænd. Holmsland. _ (spøgende, som afvisende svar på spørgsmålet: hvad er klokken:) trej· ku¡ti¶èr te halfjæ· pa båw·sèr = tre kvarter til halvfjerde par bukser (med ordspil på to betydninger af kvar¡ter x). $Agger.
2.2) = benklæder til kvinde; stort set ukendt på landet før 1870¶erne, jf. EAnders.DBK.78. i ældre tid (havde kvinderne) ikke ¨ underbenklæder på. Det var endog en skam for små piger at gå i "bovs" (= bukser). SVJy. hun haj græt få¡de te hun sku ha èt pa baus å¿ = hun (dvs. en gammel kvinde) havde grædt, fordi hun skulle have et par bukser på. Tønder. Senere fik Kvinderne Bukser, hvis Ben er ¨ bundet neden for Knæet. $Vodder. \ (spec.:) åbne bukser, lukkede bukser = (under)bukser med slids (el. bestående af to enkelte bukseben), hhv. alm. (under)bukser [spredt afhjemlet] di ¡gamèl ¡kwe·jªfålk ha ¡ò·©èn ¡båwsèr; di ¡li©·nt ga¡dij¶nèr (= de gamle kvinder havde åbne bukser; de lignede gardiner), når de hang på tøjsnoren; de to bukseben var kun forbundet v.hj.a. linningen. AEsp.Læsø.56. En gammel form var ovèn båwsèr, åbne bukser, der havde en slids ibag. Senere brugtes lot båwsèr, lukkede bukser, dvs. uden slids. $Vroue. AarbHards.1961.61ff.
2.3) i faste forb. _ løse/»lasse/vende (sine) bukser = forrette sin nødtørft (vist kun om mænd og drenge) [spredt afhjemlet; syn.: bukse 1] (de fleste havde ikke wc) mæn mot ta te Tak¶ mæ¶e å vænd· dje Båw·ser bå¶g æ Lå· hæjer åsse bå¶g ve æ Ky¶r = men måtte tage til takke med at "vende bukser" bag laden el. også bag køerne (i stalden). TKrist.BT.32. haj sku løs ¡båwser å sa¶ mæ båwsen om hæ·l, da tyskeren bjø·ntj å sku = han skulle "løse bukser" og sad med bukserne om hælene, da tyskerne begyndte at skyde. AEsp.VO.I.103. _ (spøgende:) løfte/hægte/stramme ¡op i bukserne for at få tørvejr til storvask [spor. i Ommers, MØJy og SØJy] (vaskekonen sagde til karlene:) Læ mæ no si, I læwter op i æ Båwser i Muen, næ vi ska vadsk, te vi ka få gåt Vejr = lad mig nu se, at I løfter op i bukserne i morgen, når vi skal vaske, så vi kan få godt vejr. Ussing.Erritsø.188 (jf. F.III.1017).
2.4) i talrige talemåder. (fx:) Det binder itt’ e Bokse op (= det binder ikke bukserne op), dvs. det forslår ikke. Sundeved (Kok.Ordspr.69). de è ¨ ¡jet Pa ¡Båws = det er ét par bukser (dvs. ét fedt, ligemeget). HostrupD.II.1.152. han vil gerne gå i store bows, om en selvglad Mand. SVJy´N. do træµèr ves te¶ å fo di båwsèr knapè ni¶èr = du trænger vist til at få bukserne knappet ned (dvs. til at få klø). $Vroue. Hver Mand si ejen par Bovser (= hver mand sit eget par bukser), om en selvstændig og kløgtig Mand. Hards´NV. (han) sa mæ æ ¡bows i è børiñ (= sad med bukserne i favnen), var bange. Alsingerg. (jeg kan ikke forstå) hwa han vi¬ spreµ i djæ·r bòwsèr a§tèr (= hvorfor han ville springe i deres bukser), dvs. gå deres ærinde. SØJy (F.III.504). æ do i bòw·sèn? (= er du i bukserne), dvs. er du færdig, rede? Vends (F.IV.77).
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført:) om genstand mv., hvis form el. udseende minder om et par bukser.
3.1) = rogn hos torskefisk [spredt i NJy, NVJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll] lÒwèr å bòw·sèr å hu·è å gå¿n blywèr tån o di tåsk, dæ ska s嬷tès = lever, rogn, hoved og gæller (jf. gane 2) tages ud af de torsk, der skal saltes. Kvolsgaard.F.55.
3.2) = fjer på benene af fjerkræ og fugle. *$Hundslund.
3.3) = kraftigt uldlag på fårs ben. *Mols.
3.4) = lårene på »bukselåret kalv. *SVJy.
3.5) = blomsterstøv på biers bagben [spor. afhjemlet]
3.6) = (planten) kodriver [syn.: bukse·mand] Efter formen på de noget oppustede bægre, der 2 og 2 sammenlignes med et par (pludder)bukser, (kaldes) Hulbladet Kodriver ¨ Bukser. *SønJy (JLange.ODP.II.346). *SJyMSkr.1927´28.39.
3.7) = brød formet som et (omvendt) U, brugt ved fremstilling af »brødboller [spor. i Hards´Ø] (af sigtebrødsdej trillede man en pølse, 12´14 tommer lang og 2 tommer tyk) dæn¶ böw di åm¶ som èn pa bow·sèbij¶n, o så blöw èn ba©t som añt brø¶. B嶩 at¶r skor di æ bow·sèr i smo¶ stök¶èr, dæ blø ba©t ijæn lisom twe¶bagèr = den bøjede de om som et par bukseben, og så blev den bagt som andet brød; bagefter skar de bukserne (dvs. brødet) i små stykker, der blev bagt igen ligesom tvebakker. FestskrSkautrup.352 (med beskrivelse af den videre behandling).
3.8) vredne bukser = klejner; jf. Ord&Sag.1989.34ff. [AlsNH; spor. i SønJy´NØ; syn.: dreng 12.2]
Forrige betydning - Næste betydning
4) et (rigtigt/sært) par bukser = en klodset el. løjerlig fyr [spor. i MØJy og på Djurs; nedsættende] (manden i gården) wa et sæe Pa Bouse i ol hans Postyre = var en sær grov fyr i alt, hvad han foretog sig. PJæger.Y.33. \ (også:) et slemt spil bukser = tungnem fyr [syn.: Çbuks] *VoerH (MØJy).
5) et par bukser = kortbunke med 4 ens kort (i kortspillet »bukseløs). *SØJy.
| buk·mølle | Çbuks |
| Sidens top | |
}){kind=link}