bukling

Ìbuks

buk·mølle

subst.

[< nedertysk bockmöhl; spor. i Sønderjy´S]

= stubmølle. en ¡Bokmøl· ¨ hviler på en Træbuk. HostrupD.II.3.24. en af de gamle Bukmøller, hvor Vingerne naaede næsten helt ned til Jorden. Ussing.Als.260.

bukling	Ìbuks
Sidens top