Ìbuks

Èbuks

Se også Ìbuks (subst.), Èbuks (adj.)

Çbuks

subst. _ med sideformen bukse. _ båw·s, bòw(·)s _ genus: mask.

[spredt i Vends; nedsættende; syn.: Ìbuks 4 (i forb. et par bukser etc.)]

= tungnem, uselvstændig person. de¶j båwws! = dit fæ. AEsp.VO.IV.343.

Ìbuks	Èbuks
Sidens top