buh·trold
Çbuk| buh·trold | Çbuk |
Se også Ìbug (subst.), buh (interj.), Çbuk (subst.), Èbuk (subst.), Èbukke´ (sms.led)
subst. _ bok _ som 1.sms.led: se Èbukke´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: bo÷k/bo§k /Ábo(·)k (K 1.4) alm.; også bokè/bokèr (K 6.2) Østjy, Bjerre, SønJy´S; Ábokè Als.
1) om klovbærende handyr.
1.1) = gedebuk [Nørrejy, spor. i SønJy´N og ´V] (talemåder:) di gammel bokke haae di stinnest hwonn = de gamle bukke har de stindeste (dvs. stiveste) horn. MØJy. Hwor en binder æ Bok, die knaver ’en = hvor man binder (dvs. tøjrer) bukken, der gnaver (dvs. græsser) den. Ussing.Erritsø.182. viñèr æ bok stamèr så lywèr èn (= når bukken stammer, så lyver den; siges) til börn, som man mistænker for at sige usandhed. SønJy´S (F.; jf. Kok.Ordspr.82). de ær pæ lå·kmand, der rier o hans gjedder o bo·k = det er Peder »lokkemand, der rider på sine geder og bukke (siges, når luften flimrer af varme). SVJy. \ (om hunged:) til buks = til bedækning. *$Hundslund. \ (også, oftest som 2.sms.led:) som hånende personbetegnelse i byremser [spor. afhjemlet] di (= de) Hollensted´bokker. BarnVends.III.119. Alling bukker. MØJy (Krist.JyF.IX.123).
1.2) = vædder [Sønderjy, spor. i SVJy´S, desuden $SSamsø; syn.: fåre·buk, ronne·vædder] Den suppe vi fik (til et høstgilde), var jo kogt på "æ buk", den var selvfølgelig bleven kastreret nogen tid før, når den havde "æ fåe tilloffen", som vi sagde (dvs. når den havde bedækket fårene). SJyMSkr.1973.323. (talemåder:) Do løwe Bus o, lisom Bokki aa Hawwekisten = du "går lige på og hårdt", ligesom bukken på havrekisten (dvs. kassen med havrefoder). $SSamsø. No er et ovver med Laam (= nu er det slut med lam) for i Aar, e Buk den faar ingen. Krog.Tyrstrup.182. \ (om hunfår:) til buk(s) = til bedækning [spor. i Sønderjy] dæñ ska te ¡boks, ska ¡lø·vès = den (om Faaret) skal til Bukken, skal bedækkes. $Vodder. \ (også) = kastreret vædder, bede (modsat »vrinsk buk) [spor. i SønJy´SØ og Angel; syn.: gilde·buk, gilde·vædder]
1.3) = råbuk [spredt afhjemlet; jægersprog] (talemåde, vel forvanskning af forb. skyde en buk, jf. Çbuk:) Do har ¡í ¡sköt e ¡Bok (= du har ikke skudt bukken), dvs. Du har ikke nået dit Mål. HostrupD.II.3.259.
1.4) (spec., ældre) = julebuk [spor. afhjemlet; syn.: jule·buk x] \ (overført:) skyde en buk (el. lign.) = aflægge julebesøg [kun to kilder på SSamsø] Skywwe Do noue Bokke? = Gaar du noget i Julebesøg? SSamsø (jf. Sgr.V.192).
Forrige betydning - Næste betydning
2) overført på menneske el. ikke´klovbærende dyr.
2.1) = kvindegal mand; horebuk [spredt afhjemlet]
2.2) = hankanin [syn.: kanin·buk] *HaderslevH.
2.3) = (enkelt)bekkasin [vel lydefterlignende, idet styrefjerenes vibration under flyvning fremkalder en "brægende" lyd, jf. Brøndegaard.Fauna.II.138; spor. i Midtjy og Ommers] Blich.XVII.196.
2.4) = lus [spor. i Ommers´Ø og Djurs´V; spøgende]
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført:) om buk´lignende redskab el. genstand.
3.1) = indretning til at anbringe el. bearbejde noget på, tydeliggørende kaldt sav·buk, fuge·buk, tælge·buk [spor. afhjemlet]
3.2) = lavt, 3´ el. 4´benet understel til bordplade etc. [spredt afhjemlet] Far dæ kund begynd aa tækkes mot dæ stelles nur Bokke an te aa leg Laj po som æ Tækkemand ku go po nær han lo di føst Boend = før man kunne begynde at tække, måtte der stilles nogle bukke an til at lægge »lad på, som tækkemanden kunne gå på, når han lagde de første »bånd. Mors. (slibestenen) ¡lå¿ ¡po æn ¡bok o èn ¡gre·nªklöwt mæ ¡trej¶ ¡bi·n grawè i ¡jowrèn = lå på en buk af en »grenkløft med tre ben gravet ned i jorden. $Haverslev. seks såkaldte rammer eller, som man også sagde: bukke, der bar broen (i en ålegård) og afgav støtte for ¨ »stigbord og ålegarn. *Hards (KrMøller.DÅ.88). \ (også) = 3´ el. 4´benet skammel; køkkenstol uden ryg [spor. i SønJy´SV samt $Fjolde] han serè å è bok = han (dvs. skomageren) sidder på sin trebenede stol. Tønder. \ (spec.) = »hareskammel. *$Torsted. \ (spec.) = skråtstillet træstykke foran dørtærskel. wi lò i bok, sòò¶nt æ støk skroo¶ trɶj, ¡får¡an¶ døørtræjje uk te de fritj, får at mò·gboren entj sku øø dÒÒrtræjje = vi lagde en buk, sådan et stykke skråt træ, foran dørtrinnet ud til det fri, for at møgbøren ikke skulle ødelægge dørtrinnet. *AEsp.VO.
3.3) = kuskesæde på herskabs´ el. postvogn mv. [spor. afhjemlet; yngre dialekt] AarbHards.1970.116. \ (også, spøgende) = (forreste) »agestol. *AEsp.VO. *TønderH.
3.4) = redskab til stampning af sand ved husbyggeri. Til at stampe sandet sammen med i syld´renden (jf. syld x) brugtes ¨ æ bok (= bukken), dannet af et stykke tømmer på ca. 10 x 10 tommer i tværmål og 30´36 tommer langt, med 2 ca. 2,5 tommer tykke lægtestykker skarret (= fældet) ind i siderne af klodsen. Bukken betjentes af 2 mand; de løftede med begge hænder (i enderne af lægtestykkerne). *SVJy.
3.5) (på le, oftest i plur.) = mejered med lange, lige grene el. lign. æ bo§k (= bukkene) er kortere end kroge, længere end spjarrer (jf. krog x, spjarre x). *$Darum. *$Agerskov. *$Fjolde.
3.6) = særlig kilespade brugt ved hedetilplantning. Kilespaden var lavet af Træ, men selve Spadebladet var beslaaet med Jern. Skaftet var lige, og foroven fandtes et Tværhaandtag, en saadan Kilespade kaldte man en "Buk". *Hards (Gudum.126f.).
3.7) = sammenbundne siv brugt som bøje ved ålegarn. *Schythe.SkanderborgAmt.623.
Forrige betydning - Næste betydning
4) overført, i særlig anvendelse.
4.1) = knop, spids på kålstok. *NHorneH (SVJy). *F.
4.2) = stor, rund (små)kage [spor. på Als; syn.: bukke·spil, jule·buk x] "julebukke" el. "bukke" (er) en slags runde småkager med ejendommelige udvækster på hver side, der vel skal forestille hornene. AlsSH (F.IV.77).
Forrige betydning - Næste betydning
5) (overført) = rus; især i forb. have/få/trække en buk (el. lign.) [spor. i Hards, SØJy og Sønderjy´SØ; syn.: Ìbjørn 2] (han) ville jo gerne have en Snaps, ¨ og undertiden fik han jo "en Bok", der var svær nok at trække hjem. VisH (SønJy´SØ). JMads.Hanved.45.
Forrige betydning - Næste betydning
6) i tryktabsforb. med verb. _ løbe ¡buk = springe buk. *Vends (F.). _ springe ¡buk = leg, hvor en person springer over en anden, der står buk [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] Der blev (på bygaden om aftenen, af de unge) spillet Kegler, leget Enkeleg, slaaet Kraftspring, sprunget Buk eller sludret om Dagens Nyt. AarbRanders.1953.21. _ stå ¡buk. a) = stå foroverbøjet med hænderne fx på knæene, så en anden kan stå på ens ryg el. skuldre for at nå op til noget el. bruge én som afsæt [spor. afhjemlet] _ b) springe over én i leg mv. [spor. afhjemlet] _ stå mig (en) buk = stå buk for mig [spor. i MØJy´S og SØJy]
7) i leg el. spil.
7.1) = navn på kortspil [syn.: fir·kort] "Buk" eller "Firkort" ¨ spilles af 6´7 deltagere; efter kortgivning lagde man 2 kort med bagsiden op, det var trumferne; ¨ hvis det var to kort af samme slags (= farve), var det en Buk, og alle var med i samme spil; det gav ¨ en masse beter. *HornumH (Him). *HassingH (Thy).
7.2) = fristed i leg [muligvis forvanskning af bugt 4] *Lemvig (F.).
7.3) fjæle (blind) buk = (lege) blindebuk [spor. i Han og Him´N] \ også kaldt: tage blind for buk. *MØJy´S.
| buh·trold | Çbuk |
| Sidens top | |