Çbryndebryndse

brynding

subst. _ bryñeµ, brøñeµ _ genus: fk. _ plur.: ´èr

[< Ìbrynde 1; Hards´S, SVJy´N, spor. i SØJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

= afbrændt hedeareal. var det kun Lyngen, der brændte, og ikke "Morren" (jf. mor x), saa fremkom der "Bryndinger" som bestod af ny fine Lyngplanter og Tyttebærris. AarbVejle.1937.173. begge uo Dækkener ligger dær Hjøfrø i te o soe i æ Brynninger = begge vore dækkener ligger der høfrø i til at så i bryndingerne. Thyreg.UF.208.

Çbryndebryndse
Sidens top