Ìbryndebrynding

Se også Ìbrynde (subst.)

Çbrynde

verb. _ brø÷j/brøç÷j (K 4.4). _ præs.: brøjèr _ præt. og ptc.: brø÷ñtj (dog brøç·jtj hhv. brøçjtj $Tolstrup).

[beslægtet med ¢brænde 6, jf. Ìbrynde 5; spor. i Vends]

= indbrænde mærke med brændejern.

Ìbryndebrynding
Sidens top