Se også Ìbryde (subst.), Çbryde (verb.), Èbryde (verb.)
verb. _ *bry(j) _ præs.: brø·èr, brøjèr
[< nedertysk bröden; syn.: ¢brede, brøjte 2]
= ruge (især om høne). *$Fjolde.
Èbryde
bryde·basseÈbrydebryde·basseÈbrydebryde·basse