Ìbryde
Èbryde| Ìbryde | Èbryde |
Se også Ìbryde (subst.), Èbryde (verb.), ¢bryde (verb.)
verb. _ bryj NJy (K 2.0)Ì, SSamsø; bry·Û NVJy, NØJyÇ, SyJyÇ samt dele af MØJy´Djurs (K 4.1); bry·r/bry·(è) (K 4.1) MVJy; bry· MØJy (± HadsH); bri· SDjursÈ; bry·r/bry·è/Ábry·è (K 4.1, K 1.9) alm. i Sønderjy¢; bryt Fjolde; (tryksvagt:) bry alm.; brø $Tvis, sideform spor. i Østjy´N og ´M. _ præs.: a) trykstærke former: ´¶er (K 6.2) alm. (herunder bryÛ¶èr svarende til inf. bry·Û£, bryr¶è(r) svarende til inf. bry·rÀ); ´er (K 6.2) NVJy, MVJy, Him´V, Sønderjy´SØ (K 1.1) (sidstnævnte sted med accentskifte: bryrèÎ svarende til inf. Ábry·è). _ b) tryksvage former: bryr alm.; brør spor. i Østjy´N og ´M, desuden $Tvis; bry Sønderjy (i ´Ø vsa. brø); også bryÛèr, bryrè(r) svarende til analoge former med stød. _ præt.: a) trykstærke former: brø¿/brø¿Û/brø¿r/brø¿è (K 4.1) alm.; brÒ¿ Vends; brÒÛ¶ el. bröÛ¶ Thy´N og ´M, ØlandSg (ØHanH); brø¿ (og i ´V brø¿j) MØJy (± HadsH); bre¿Û SDjurs; bry¶è SSamsø; brø·è Sønderjy´SØ (K 1.1) (dog bry· Als, bry·è Fjolde, sideform i Angel); også brøj¶ el. bröj¶ spor. i Him, Sall, Fjends og SyJy; også brej¶ Mols; også brÒ§t spredt i NVJy; også brö§t spor. i MVJy. _ b) tryksvage former: udtales som de trykstærke, dog med tab af evt. stød el. længde. _ ptc.: »kort (med noter).
\ Ìdog bry· $Børglum (og enkelte andre kilder); også brø(·) HornsH, bry KærH (AEsp.VO.); Çdog brø· $Storvorde; spor. også bry·; Èdog bri·Û $Anholt, sideform i $Tved; muligvis også *briw· Anholt; ¢dog bryj· $Mandø; £dog svarende til inf. bryj Han´Ø og Vends´SV; Àdog svarende til inf. bryj· Mandø og til inf. bry·(è) HasleH (MØJy; Lyngby.Opt.); Îspor. også bry·è; {også brÒ·è Vends, Læsø (vistnok lånt fra ¢brøde, jf. pkt. 5 ndf.); }også bröj¶èn spor. i Thy´S; Ì°også bråt spredt i MØJy´NV; her og i SØJy´N spor. også *bröjen; ÌÌogså brøt SønderhaldH; spor. også *bröj el. *bröjèn; ÌÇogså *bröjen spor. i MVJy; ÌÈogså bryt spor. i VSønJy.
[1631´32: (ptc.) brøtt (HvetboTingb., jf. JyStud.111); formerne i ptc. *bröj, *bröjen og bryt er formentlig lånt fra Èbryde; syn.: brække, Èbryde]
A. med objekt.
1) = knække; brække (over) [spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder] (digt:) i Hjavhied hun brød hinnæ Træipind = i sit hastværk knækkede hun sin trædepind (på rokken). And.GildeÌ.9. bryr æt støk brø¿ a¿ = brække et stykke brød af. $Agerskov. Ka du go u¶r o bry·d nåt Halm te mi Sæng¶. Den Gang bröt¶ man Halmen, der skulde bruges til Sengene, med en Plejl. HPHansen.GF.I.128. _ (i ed:) den Onde bryde og brændeme. Skjoldb.RF.I.394. \ (spec.:) om lemmer [spredt i Sønderjy´S] hañ få¬t ¡nièr oa ¡håwèr, hañ kuñ ha ¡bråt a ¡knek = han faldt ned på hovedet, han kunne have brækket halsen. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = brække i stykker [spredt afhjemlet] så bröt hun nåw·e Peklinger brø¶ i¶ = så brød hun nogle stumper brød i (mælken). Hards (SprKult.VII.63). så blöw a ¡su·èªdej¶ jo brøt i stø§kè å ströj ¡i¿ = så blev surdejen jo brækket i stykker og strøet i (dejen). $Give. (vejrregel:) ¡PåwÏ ¨ hañ ska æñèn ¡bry· è ªijès æ¬è ¡le© è ªijès = Povl (= 25. januar), han skal enten bryde Isen eller lægge Isen. $Øsby. kaa do brii Waastin = kan du bryde den sammenløbne Ostemælk? SDjurs. \ (spec.:) om opbrydning af byg, der er spiret sammen ved maltning [jf. pkt. 14 b; spor. i Midtjy´V] næ¿ de wa spi·rèr, så sku ær bry·rès _ de vi¬ jo grow i jæn¶ stø¶k hwis de e¶t blöw bræj úr fræ hi¡nañt = når det var spiret, så skulle det brydes; det ville jo gro i ét stykke, hvis det ikke blev bredt ud fra hinanden. Skautrup.H.I.244.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bryde, grave (op, igennem), i reglen for at tage jord under dyrkning [spredt i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder] Bryde en Ager = pløje den første Gang efter at den har lagt til Græs (= ligget brak). SØJy (Plesner.1818). Naar saa det afbrændte Stykke (hede) havde ligget til hen paa Sommeren, sattes Ploven ¨ i Gang paa Stykket. Dette kaldtes at "bryde i Heden". AarbLysgaard.1920.16. lig te dÉ nyj gòr blÒv bøge å tjare brÒt = lige til den ny Gård blev bygget og Kæret brudt (= taget under plov). Grønb.Opt.178.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = gnave hul på (hud, skind); jf. brudt 1, brækket, fise·brudt [spor. i NVJy, Midtjy og Sydjy] ¡le©¶èr è ¡dræt ¡itj ¡ræt po è ¡hæj·st, ¡så ¡bry·Ûèr èÛ èm jo = ligger drættet (= seletøjet) ikke rigtigt på hestene, så bryder det dem jo, så gnaver det hul. $Torsted. Æ hår brøt mi finger = fået en vable (el. blot et hudløst sted) ved at bruge et redskab. Thy´S.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = »¢brøde (om hør) [spredt i MØJy´N, på Djurs og i Vends, spor. i øvrige Østjy] Tjenestefolkene fik deres Løn delvis i ¨ Hør saaet hvor de tjente; dette sidste blev "brøj", "skage" og hæglet (= brødet, skaget og heglet) sammen med Bondens. Samsø.
Forrige betydning - Næste betydning
6) (overført) = ikke (over)holde; ikke efterkomme (fx lov, aftale, ønske) [< rigsmål; spredt afhjemlet] "hva hår hañ brødt", (sagt) om den, der gribes eller straffes. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spec.:) å fo sin ¡ville ¡bråt = at få sin vilje brudt. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
7) (overført) = afbryde; afslutte. I brö¿Û mæ = afbrød mig. *$Ræhr. \ (med underforstået objekt:) bryde og dele = afbryde købslagning og enes om en midterpris [spor. i SVJy]
Forrige betydning - Næste betydning
8) (overført:) bryde sit hoved med = spekulere over, bekymre sig om [muligvis < rigsmål; spredt afhjemlet (dog sj. i NVJy og Hards´N); syn.: Èbry 3] GldgsSkæmt.5. \ (også:) ¡bry· dæ ¡mæ (= bryde dig med), mere alm. udtryk på egnen end "kere sig". *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
9) bryde sig = kaste op, brække sig [Vends´N og ´V, spor. i øvrige Nord- og Midtjy (± NVJy´Ø), desuden i ældre kilder fra Sønderjy´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Mors (Schade.ca.1820). A vil til Lægeren for at faa nøj Mekstur; a haar brødt mæ saa urimmele i de sidst Daw = jeg vil til lægen for at få noget medicin; jeg har kastet så urimelig meget op i de sidste dage. Nibe. "Va de en gue Gill ¨?" "Ja, saagu va ed saa, mi Faaer aa mæ, vi mot bryd vos tre Gaang, faer vi bløw færr mæ aa spis." = var det et godt gilde? ja, sågu var det så, min fader og jeg måtte brække os tre gange, før vi blev færdige med at spise. Hards´N.
B. uden objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = gå i stykker; briste; sprække [spredt i Sønderjy´S] Den smidige Stok ¨ dæñ skaÏ la sæ ¡by· ¡urèn å Ábry·è = lade sig bøje uden at knække. VisH. så bryrè dæñ = så sprækker den (Huden). Angel. (overført:) de ka værkèn bry· hæ be·è = det kan hverken briste eller bære (dvs. der kommer ingen afklaring). VidingH. \ (også, om vækster) = springe ud [muligvis oversættelseslån < tysk brechen] No bryrre åll’ e Blommer (= blomster) og Blaej i e Skov. *MartinNHansen.HH.19.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = vælte; skumme (om bølge, oprørt hav) [muligvis < rigsmål; spor. i kystegne af Nord- og Midtjy] de bry·Ûèr po dæñ eñèr ræw·l = havet bryder på den indre revle. Thy (F.). EBertels.H.484. \ (hertil muligvis også:) så sku èt jo helst bry·Û gåt ¨ te gja¿rèn kåm åwèn å¡po¿ å ku ta·ès åw¶ = så skulle det jo helst bryde godt (gæres godt), så at gæren kom ovenpå (øllet) og kunne skummes af. *$Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
12) (upersonligt:) det bryder = presser på, spænder, murrer [spredt i Nørrejy] de brye i mi Leme (= i mine lemmer, pga. gigt). MØJy. når man er forkølet og det stadig kritter (= kildrer) i Halsen eller "bryder for Hoste". Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (spec.:) det bryder for tænder, kyllinger (el. lign.) = tænderne, kyllingerne er lige ved at bryde frem, komme ud (af barnets gummer hhv. æggene) [med samme udbredelse; syn.: sprække x] \ (hertil vel også:) bryÛ o æ Snak, om små Børn, når de vil begynde at snakke. *Hards (Røjkjær.Opt.).
C. med trykstærkt adv.
Forrige betydning - Næste betydning
13) bryde ¡af = afbryde; bryde op, komme af sted [spor. afhjemlet] Nær di så i Davnengi bløv enig om a bryd å, ku di ¨ olsaml ¨ kom te Bovere på jej Gång for a forsyn dem = når de så ved daggry blev enige om at afbryde (dansen ved bryllupsgildet), kunne de alle komme til bordet på én gang og forsyne sig. Vends. de mo vi hælè bry·Û å¿ mæ = det må vi hellere ¨ holde op med. $Jelling. ¡si· å bröj ¡åw = se at ¨ komme af sted. AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
14) bryde ¡op. _ a) om hestefejl. Hvis Hesten under Gangen "brø op" med Forskoene (jf. Ìfor·sko), var den for dyb i Koden. *Vends. _ b) = findele byg, der er spiret sammen ved maltning [jf. betydning 2; spredt i NVJy] Naar saa Byggen er groet sammen i en fast Kage, "brydes" ¨ Støbet op og ¨ gnides mellem Hænderne, til de enkelte Kærner er fuldstændig løsnede. KrSøndergaard.G.17. _ c) = pløje (jord) op til dyrkning [jf. betydning 3; spor. i Syd- og Sønderjy] _ d) (overført:) han bryr it æ Law op, dvs. han forlader ikke (godt) Selskab. *Hagerup.Angel.53.
Forrige betydning - Næste betydning
15) bryde ¡på = arbejde ivrigt, slide [spor. i MØJy] \ (hertil, uden adv.:) a ¡kuè ¡bryÛèr = Koen brækker på. *$Fjolde.
16) bryde ¡ud. _ a) = pløje op, fri (jord etc.) [jf. »ud·brudt land] at bryde Stene ud (op). *Hagerup.Angel.11. _ b) = gå løs (el. lign.). ªsy ¡do kuns æ ¡fek ªår·ntlè ªi, få dæn bryr ¡å ªåltins ªu·r = sy du kun Lommen ordentlig i, for den bryder også altid ud, dvs. går løs, går op i Syningen. *$Angel.
| Ìbryde | Èbryde |
| Sidens top | |
}){kind=link}