brun·træ
Çbrus| brun·træ | Çbrus |
Se også brue·hus (subst.), Çbrus (subst.), Èbrus (subst.), ¢brus (adj.), £brus (interj.)
subst. _ bru¿s alm.; brús Vends, NVJy, Vestjy og Sønderjy´V (K 2.1); bruw¶s Bjerre; bru·s Sønderjy´SØ (K 1.1). _ genus: mask. Vends; neutr. $Løgumkloster.
[< nedertysk bruus, jf. bruusbart (= ´skæg, pga. figurens udseende på spillekortet); spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy, spor. i Vestjy]
= ældre kortspil, spillet ved enhver form for selskabelig sammenkomst; også om hjerter konge, næsthøjeste kort i spillet. De ældre Koner sad (når man holdt legestue) og spillede Brus om Kridtstreger paa Bordet, thi Læsøboerne spillede sjældent Kort om rede Penge. Grüner´Nielsen.LGD.248. (ved julegilde:) for fik de føst begyndt med Brugges, / di hujet o di holdt et Hugges / o reest dem op o slov i e Bord, / hvert Gaang di smeer en Makkedor = for fik de først begyndt med brus, hujede de og holdt et hus og rejste sig og slog i bordet, hver gang de smed en matador (= et af de høje kort). HLorenz.DGS.11. (i spillet) brús kaldes hjerter konge brús, klør knægt spes (= spids), spar otte æ huñ¶ ¨ (ved udspil af denne siges:) "a wåwèr æ huñ!" (= jeg vover hunden, ved udspil); bliver den stukket (svares) "a plåwèr!" (vel = pløjer den ned). $Vroue.
| brun·træ | Çbrus |
| Sidens top | |