brun·tjære
Ìbrus| brun·tjære | Ìbrus |
subst. _ el. spor. (i to ord) brun(t) træ. _ 1.sms.led: bru(¶)èn´ $NSamsø; bråw¶n(´) SkastH.
[spor. i SVJy og på Djurs (med Samsø); syn.: brun·spån, brun·sten]
= sort farvemiddel (anvendt til garn mv.). fi¡treÏ å så ¡bru(¶)ènªtræ¿ (= Vitriol og så Bruntræ) gav sort ved Farvning. $NSamsø. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. SVJy (Krist.JyA.III.97). Der brugtes ¨ Cromkoldt (= kromgult) og Bruntræ til at farve Sandelbrun med. HelgenæsSg (Mols).
| brun·tjære | Ìbrus |
| Sidens top | |