¢brus

Ìbruse

Se også Ìbrus (subst.), Çbrus (subst.), Èbrus (subst.), ¢brus (adj.)

£brus

interj. _ bru¿s $Hundslund, $Gosmer; *bru·s VoerH.

[af uvis opr., jf. ¢bruse; spor. i HadsH og nabosogne (MØJy)]

= råb i legen "to mand frem for en enke" (jf. enke·leg), hvorved de bageste deltagere kaldes frem til løb (indgår ofte i formler som brus (for) de/I to bagre/bageste !). Mathildes Søster Johanne udvalgte sig selv til "Brushøne". _ Brus¨s! Johanne løb godt og fik snart fat i En. AlbDam.TS.93. \ (også, som subst.) = navn på legen. ska vi ’t te å lig’ brus? = skal vi ikke til at lege brus. *HadsH.

¢brus	Ìbruse
Sidens top