Ìbruge
brugelig| Ìbruge | brugelig |
Se også Ìbruge (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.9, K 2.1. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (med tilkomst af stød på konsonant) Midtjy, SVJy, VSønJy´N (inden for linien A_A på kort 1); brychè AlsSH; bry©è $Fjolde. _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.9. _ ptc.: i alm. samme udtale som præt. (dog uden stød, længde el. acc.2); brogt, bro©t $Læsø; også bru©t Ommers´Ø; bru¿©t, bro¿©t DjursÌ¢; bru¿©t MØJy´SØ (dog bru©¶t $Hundslund, $Gosmer)Ì£; bru¿t NSamsø; bruw¶t SSamsø; brå©èn $Fjolde.
\ Ìdog bru©· $Agger; også bro©· Thy´NØ, Han (vsa. brow(·)); også (yngre) bru·© spor. i NVJy; Çogså bro·© Vends, Him, Djurs; også bru©· Him´SV; mere detaljeret om udtalen i NJy se AEsp.Nordjysk.II.26; Èdog bruw $SSamsø; også bru· spor. i Midtjy´Ø; ¢også bruw(·), bru©(·) ´N; £dog brych $Fjolde; Àogså broj§t ´S; Îogså bro§t ´N; {dog bru(·)t, brot Fur; også brow§t; }også bru(·)t; Ì°også brøj§t ´S; ÌÌogså bru§t ´S; ÌÇogså brøj§t ´SV; ÌÈogså bruj§t TønderH; Ì¢også bru¿t spor. i ´N; Ì£også brut spor. i MØJy.
[formerne med ´y´ skyldes gammel i´omlyd, jf. Kort.167]
1) = rigsm. (benytte, anvende).
1.1) i alm. (naboerne kom med) èn håvèn sa·©èr, dæ sku bru·ès te gi·ld = en hoben sager (dvs. en mængde ting), der skulle bruges til gildet (dvs. bryllupsgildet). NPBjerreg.Ommers.53.
1.2) i faste forb.
1.2.1) med legemsdel som objekt. _ kun i flg. faste forb.: bruge benene. a) = gå, løbe [spor. afhjemlet] _ b) = træde rokken. *Mors (KrSøndergaard.G.11). _ bruge neglene/fingrene = skynde sig med arbejdet [spor. i Midtjy] _ bruge ¡hals/¡kæbe/¡kæft/¡mund (mv.) = tale meget, skælde ud [spredt afhjemlet] _ bruge munden/knævveren/kæben (el. lign.) = tale meget [spredt afhjemlet]
1.2.2) med redskab el. lign. som objekt. _ kun i flg. faste forb.: bruge kæppen = prygle, slå. tjÉpÉn ku haj eñtj lij å brog, som skek å brog va i så måne hòvgo·r = kæppen kunne han (dvs. forpagteren på herregården) ikke lide at bruge (dvs. han kunne ikke lide at prygle bønderne), som det (ellers) var skik og brug på så mange hovgårde. *Grønb.Opt.25. _ bruge den femgrenede gaffel (el. lign.) = spise med fingrene [spor. i Nordjy og Midtjy] (spøgende:) de ær mjest we·s å bro·© dæn ¡fæm¶grenèrè = det er sikrest at spise med den femgrenede. Thy. AarbVends.1935.130. _ bruge strikken = hænge sig. *Vends (CJRLund.TN.12). _ (spec., i tilslutning til betydning 2:) bruge en jolle/pram = drive fiskeri fra jolle el. pram [spor. i Vends og NVJy]
1.2.3) med resultatet som objekt (om adfærd). _ bruge avs/fis/kunster/løjer etc. (med nogen) (= lave løjer, holde sjov etc.) se avs, Ìfis 3, kunster x, løjer x. _ bruge måde = holde måde. *$NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ernære sig ved (i faste forb., især med objekt i bf.).
2.1) bruge havet = drive havfiskeri som erhverv [Hards´NV, spredt i kystegne af Vends´V og ´N, Thy (±S), Hards´SV og SVJy´NV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
dæsom wi hwær·kèn ka hø·r haw¶ hÉlè si¿ di hwi·Û brɧksø¶èr, så mo di o ste ò¬· dæm·, dæ bro©èr haw¶ = dersom vi hverken kan høre havet eller se de hvide bræksøer (dvs. hvis det er stille vejr), så må de af sted alle de, der bruger havet (dvs. alle fiskerne). $Lild. han bru·©èr eµèn haw¶ (= intet hav), dvs. han sejler ikke mere. Thy. _ bruge fjorden = drive fjordfiskeri [spor. på Mors, Sall og Hards´SV] Aa brug æ Fywwer: at fiske i fjorden, vist mere som erhverv end som lystfiskeri. ANThorsen.S.61.
2.2) bruge jorden/heden (mv.) = dyrke jorden, leve af dens afgrøder [spor. i NJy, NØJy og Vestjy] vi bruge Joren i syvos Drøvt = vi dyrker jorden i syvårs drift (dvs. sædskifte). Vends. En lyngle fandtes i alle gårde som vidnesbyrd om, at man brugte heden. Kaae.SLem.184. (han) brugte næsten bestandig Haandværket (dvs. havde tømrerarbejde som væsentligste indtægtskilde). AarbKult.1894.138. \ (hertil fx:) bruge jagten/stranderiet (mv.) = gå på jagt, »stranderi etc. [spor. i Nord- og Vestjy] A hår åller brugt æ Jagt siden = jeg har aldrig brugt jagt siden (nemlig efter et uheldigt skud). Sulkjær.Arnborg.114. En "»klog Kone" (siger) om sin Virksomhed (som helbreder): "Det haar A brugt, siden min Moders Død". Him´V.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = forbruge, opbruge. hanj bro©t èn ræ·lè håbèn pæµ· = han brugte en forfærdelig hoben penge. $Haverslev. te è ¡gròw·¡brø¿è ¡dæ· ¡broj§t di ¡så¿ñ åm¡kreµ¶ we ¡huñèr ¡púñ ¡gròw· ¡row·ªmi¿l = til grovbrødene brugte man gerne sådan omkring 100 pund groft rugmel. $Torsted. di ¡awlèt jo ¡sjæl¶ ¡de di sku ¡bru·© = de avlede jo selv det, de skulle bruge (af korn til gryn). $Give. de blew bro¿©t romp å stomp = det blev brugt rub og stub. $Tved. _ (talemåder:) Ærlihied vaar længst, får de bliwer saa lidt brugt = ærlighed varer længst, for det bliver så lidt brugt. Ussing.Erritsø.184. han ¡hå¿è en ¡gu¶è få¡stå¿ñ få han ¡bru¿è èn ¡alè = han har en god forstand, for han bruger den aldrig. $Ål. hans samvetèhe¿r æ lisègo¿i som ny, få dæñ ær a¬èr blöwèn bru©t = hans samvittighed er lige så god som ny, for den er aldrig blevet brugt. SønJy´V (F.III.154).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = have til bedste, holde for nar [spor. i Nord- og Midtjy] de va ræjti i tÒrè skjælm, dÉ ku brog håsboj, dÉr Énda tøt ò¬Ér, dÉ va mag te drÉng = det (dvs. den nye karl på gården) var rigtig en "tør" skælm, der kunne holde husbond for nar, og husbonden syntes endda aldrig, der var mage til dreng. Grønb.Opt.56. No wa Faalk wol aasse wal groww onnetien, heh di kam te aa brug ham = nu var folk vel også lidt for grove undertiden, når de kom til at gøre grin med ham. MØJy (Jyden.I.3).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = have samleje med. (han giftede sig med hende, skønt) di sö· te hon håj wån ¡brut åw fliè fa· ham = man sagde, at hun havde været brugt (beligget) af flere før ham. *MØJy. \ (hertil:) lade sig bruge = (om kvinde:) stå i forhold til flere mænd [spor. i Midtjy og NVJy] Hon vil læ sæ brog, (sagt) om en usædelig Kvinde. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = pleje at gøre, have for skik [spredt i NVJy, MØJy og Sønderjy, spor. i NJy, Him, MVJy og Sydjy] læ wæ·r mæ de baji; de bru©er wi entj hæ¶r = lad være med at bande, det er ikke skik her. Vends. vi fæk æ Føø å brugt ett møj å klaww = vi fik føden og havde ikke (meget) for skik at klage. ABerntsen.B.7. ¡så ¡bro§tj han å ¡tow¶ ¡jÉn ¡dram¶ = så plejede han at tage (egl.: og tog) én dram. Thy. da ¡bru©t di så ¡møj¶ mæ ¡spra©lèrè ¡ho·sè = da brugte man så meget med (dvs. da var det moderne at bruge) spraglede strømper. $Storvorde.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = behøve [< tysk; spor. på Sundeved og i Angel] de bruchè do ¡it å ¡gy·èr = det behøver du ikke at gøre. Angel.
8) bruge sig. _ a) = anstrenge sig, tage fat; skynde sig [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´V] (ved ildebrand:) nu gjaldt det om at bruge sig, mens Tid var! Aakj.FJ.85. Han måt skam brog sæ fue å føl mæ = han måtte skam anstrenge sig for at følge med. Thy. han forstod a brov sig = han var dygtig (som tjenestekarl). Hards. Vi haar jo blot aa gyer wo Arbed aa brugh wos, saa lænng vi kan = vi har jo bare at gøre vort arbejde og hænge i, så længe vi kan. PAlsted.F.161. han bruger sæ (= slider) for hårdt. Thy. _ b) = være ivrig, emsig for at opnå noget; være "om sig". den Kjøbmand forstaar at bruge sig, (dvs. at) passe Tid og Leilighed til sin Fordeel. *Ommers (OBork.1814). hun broj§t sæ de hun kuñ· = hun brugte sig (alt) det hun kunne, (dvs. hun) "var ude om sig", f.eks. for at blive gift. *$Vroue. "Han bru©e sæ gåt nåk" (= han bruger sig godt nok; siges) om en, der løber med Bynyt og bagtaler Folk. *VoerH (MØJy).
| Ìbruge | brugelig |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}