brue·kar
brue·kedel| brue·kar | brue·kedel |
subst.
[< ¢brue 5; spor. omkring den nordlige del af Ringkøbing fjord; syn.: Çbrue 2, Çbruse, brue·kok]
= legetøj som frembringer en susende og brummende lyd. Som drenge lavede vi Brovkatte ved at trække en Snor igennem en stor Knap, ind gennem eet Hul og tilbage gennem et andet, og saa binde Snoren sammen og slætte den ene Løkke paa et Dørhaandtag ¨ naar man kunne trække og strække rigtigt, kunne den brov (= brumme). Holmsland.
| brue·kar | brue·kedel |
| Sidens top | |