brue·husbrue·kat

brue·kar

subst. _ afvigende 1.sms.led: bru¿´ $Darum; også brú´ (K 2.1) SRangstrupH; bru´ Fanø.

[1637: brukar (SkastTingb.35); < Èbrue; spredt i SønJy´V og ´S samt SVJy´S; syn.: brue·balje]

= bryggekar. Ven de haj kogt læng nok, så bløv e øl heldt op i e bruka’r å klaret = når det havde kogt længe nok (i bryggekedlen), blev øllet hældt op i bryggekaret og klarede. Sundeved. "æ Brukar" ¨ var saa stort, at et Svin kunde skoldes i det ¨ Dertil brugtes Karrene ogsaa i nogle Gaarde. SlogsH.

brue·husbrue·kat
Sidens top