![]() | ![]() |
Se også Ìbrue (subst.), Èbrue (verb.), ¢brue (verb.)
subst. _ udtales som Ȣbrue.
[< ¢brue 4]
1) = brummen, knurren. Han er ret i bru = han er i rigtig dårligt lune. *NHorneH (SVJy).
2) = legetøj, som frembringer en susende el. brummende lyd [Hards´M og ´S, SVJy´NV; se kort; syn.: Çbruse]
![]() | ![]() |
en Brow· eller Bru·, en flad Pind savdannet i begge Sider med en Snor ved, hvormed den snurres rundt. NHorneH. I en grisetå sidder et lille ben ¨ æ brubien; ved at bore to huller heri og trække en snor igennem kunne min fader lave et stykke legetøj ¨ (så man) ved at stramme og slappe snoren kunne frembringe en sjov brummende lyd. Det kaldte man ¨ en brue. NørvangH.
![]() | ![]() |
Sidens top |