Ìbrok

Èbrok

Se også Ìbrok (subst.), Èbrok (subst.), ¢brok (subst.)

Çbrok

subst. _ bråk Nørrejy; broch alm. i Sønderjy; bråch $Øsby, $Vodder, $Løgumkloster. _ genus: fk. alm.; neutr. spor. i Vends, desuden $Voldby, $Løjt og $Rise.

[< tysk Bruch via nedertysk (for så vidt angår de sønderjyske former); syn.: neder·løb]

= rigsm. (sygdommen). Han æder sæ en Brok te = han æder, så han faar Brok. Thy. hañ fæk èn bråk ve¶ å løwt fo håt = han fik en brok ved at løfte for hårdt (dvs. for meget). $Hundslund. Han ¡hå¿r en ¡bråk i hans ¡jæn· ¡rø·r = han har en brok i sin ene røre (dvs. lyske). Hards. (overtro:) få bråch dæ·è kam di è¡gømèÏ èt ¡træ· = for Brok, der kom de igennem et Træ: en ung Eg blev anbunden for oven og for neden og flækket i Midten. Igennem det derved opståede Hul kom Barnet. Derefter blev Træet bundet til, og når det så var vokset sammen, så ke·è è ¡ba·n = så kom Barnet sig (jf. Ìkere 2.4.1). $Øsby (samme behandling er kendt fra TørrildH, SØJy iflg. Sgr.XI.122).

Ìbrok	Èbrok
Sidens top