bro·hoved
Çbrok| bro·hoved | Çbrok |
Se også Çbrok (subst.), Èbrok (subst.), ¢brok (subst.)
subst. _ bråk _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm. i Østjy; brå÷k Vends´N (K 1.4); brå§k Vestjy.
[Nørrejy (i NVJy, på Fur og Fanø er dyret dog først kendt i nyere tid); syn.: grævling 1, græk 2]
= (dyret) grævling; jf. Brøndegaard.Fauna.III.154. (1743:) I hederne opholder sig ¨ een deel Brokker ¨ hvoraf er toe slags nemlig hunde Brokker, der har hundefødder og Svine Brocker, der har svinefødder (jf. hunde·brok, svine·brok). Ommers (AarbRanders.1915.51). haçj jik ætè bròki imÉl· = han gik (på jagt) efter brokken nu og da. $Hellum. i bråk bi¿è lich te re knå¿s = en grævling bider, lige til det (dvs. benet på den, der bliver bidt) knaser. $Voldby. (talemåde:) dæñ¶ dèr skyÛèr bråk i æ muès, skal ha kål i hans huès = den der skyder brok i mosen, skal have kul i sin hose (idet grævlingen holder op med at bide, når kullene knaser). $Darum. \ (spec.:) "at skyde brok" (dvs.) vælte i høstens tid med et læs korn; "brokkens skind" bliver gemt til høstlørdagen ¨ så bliver det "solgt", dvs. den, som væltede, skal give punse rundt til alle byens karle. *Ommers (F.). \ som nedsættende tilnavn (fx luren·brok, vade·brok). En der ikke kunde komme i Lag med sit Arbejde før ud paa Eftermiddagen hed "Brokki" (fordi grævlingen) arbejder bææst om Nætten (= bedst om natten). *Vends. \ (hertil muligvis:) Naar den, der skulde finde (i legen fjæle kuk, jf. Çfjæle 2.3), fik Kik paa en af de andre, sagde han: "Brokken sveden". *Him (PLorenzen.JV.123). "Brokn swejn" siger børnene, når de i tagfat tar nogen. *HindstedH (Him).
| bro·hoved | Çbrok |
| Sidens top | |