Çbrodde
brodde·hul| Çbrodde | brodde·hul |
Se også Ìbrodde (subst.), Çbrodde (verb.)
verb. _ *brøj Vends (vsa. *broj); *bröj· Thy´S; Him´N (vsa. brå·j). _ præs.: ´èr
[af uvis opr.; muligvis beslægtet med Ìbrod 3; spor. i Vends, Thy og Him]
= støje; råbe op. Milling.1829. Han bråjer (= råber højt), så han er ikke til at være i stue med. FleskumH. "de gamle" sagde f.eks.: Vi kom forbi kroen, di va nok fuld deren, dæ va saan en Brøjen (= de var nok fulde derinde, der var sådan en støjen). SletH. han brøjer op = han råber op. SletH. \ (spec.:) brøje sig = vigte sig. *Skagen.
| Çbrodde | brodde·hul |
| Sidens top | |