Ìbrodde
Èbrodde| Ìbrodde | Èbrodde |
Se også Ìbrodde (subst.), Èbrodde (verb.)
verb. _ med sideformen brodne. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3; også *brønne spor. i Vends. _ præs.: ´er (K 6.2){. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1)}.
\ Ìdog brår· VLisbjergH; Çdog broj $SSamsø; Èogså brå·Û Bjerre; ¢også bråÛ¶ $Jelling; £dog bråj¶ $Darum; Àdog bråj· $Vodder; Îdog bråj·t $Løgumkloster, Ábråj·t $Rise; {dog bråj¶èr HindH (Hards), Ábrå·rè $Felsted; }afvigende præt.: broj (i betydning 2) $SSamsø; bråj· HindH; Ábrå·t Sundeved og Als; afvigende ptc.: bröj¶è Vends; bråj¶èt, bröj¶èt SVJy, SønJy´N; brör¶èt, brår¶èt VSønJy´S; enkelte andre steder er også optegnet former med stød: bråj¶èt VoerH (MØJy), bråj¶(èr) HindH, brå¿Ût $Hundslund; (spec.:) bråjèn, brojèn $Tved.
1) = bruge brodden (om dyr); oftest i passiv [< Ìbrod 1]
1.1) = stikke (om bi, hveps mv.) [NVJy, spredt i Hards´NØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
di ¡wa så ¡slæm· ¡æ§tè wòs ¡te¶ å wi¬ ¡brÒj· wos = de (dvs. bierne) var så slemme efter os, til at ville stikke os. Thy. Hvis en blev brøjed af en Bi ¨ saa der blev en Pogh, smurte Mætt med Myrra Essens, og saa skulde den Pogh jænst sall = hvis man blev stukket af en bi, så der blev en hævelse, smurte Mette med myrra´essens, så skulle den hævelse snart svinde. AarbMors.1924.17.
1.2) = bide, hugge (om hugorm) [spor. i Thy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slå brodder i hestesko el. i træsko, for at give bedre fodfæste i glat føre [< Ìbrod 2.1; alm. (± SSlesv); syn.: skærpe x] Hå do fåt brojed Bæsteren, fo de æ skret = har du fået slået broddesøm i hestenes sko, for det er glat. Mols. e Áhæ·st væ Ábröjtèt æ¬è blot Áskærpèt om viñtè væn de æ glat = hestene bliver broddet eller blot skærpet om vinteren, når det er glat. $Rise. de¶ èr èn ¡hæslè ¡skre¿ ¡fø·r i ¡daw¶, æn kuñ ha ¡nørè å fo si ¡træ·sk ¡bråj¶ = det er et hæsligt glat føre i dag, man er næsten nødt til at få slået broddesøm i træskoene. Hards. var Isen (dvs. på fjorden) for glat til at staa paa, bandt de (dvs. mændene under fiskeri med »brile) broddede Træklodser under Fødderne. Hards (SprKult.XVII.103). (overført:) a æ gåt bråj¶èt = jeg står godt fast. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stikke med »ålejern [jf. Ìbrod 2.2] o bråj· æn o¿l = ved gentagne stik med lysteren ¨ at forvisse sig om, at ålen sidder fast. *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (overført) = ægge, anspore. *SVJy (NFogtmann.1812). \ (også, i kortspil) = true. han seÛèr o bråjèr mæ klørdam· = han sidder og truer med klør dame. *Ringkøbing (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) om tærskemåder (så det tærskede tager form af Ìbrod 2 ?).
5.1) = tærske neg let på toppen, alm. med plejl, men også ved at slå negtoppen mod noget, fx et bræt, en »tagribbe el. mod gulvet; især brugt ved neg, der skal skæres i »hakkelse; jf. Ord&Sag.1989.9f.+13 [Vends´V og ´S, Han, spredt i øvrige Vends, Him´NV og størstedelen af MVJy, spor. i Thy´NØ, på Mors, i Midtjy´Ø og SØJy; se kort; syn.: skrifte x, toppe x, top·tærske]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
a ska uk å brÒ·j noo te hæ·sten = jeg skal ud at brodde noget til hestene. AEsp.VO. Ved Tærskningen skelnede man mellem, om man sled Kornet af (jf. slide x), eller man braaddede det af ¨ (ved sidstnævnte metode) blev Straaet ved at være stift. Vends. Var e for trabelt sont vi ens ku faa tits a tæsk ku vi ju osse snye os te a "knag" heller "brøj" no Rownig ¨ a saa (få korn) te e Bejster Brøj = var der for travlt, så vi ikke kunne få tid at tærske, kunne vi jo også snyde os til at »knage eller brodde nogle rugneg og så (få korn) til en »bægster brød. Vends. men dæ va Tø· ve å brøi (= det sinkede at brodde), fordi man saa skulde i Lag med det igen (til egentlig tærskning). Sall. \ brodde til sæderug = tærske rug for at få sædekorn. *KærH (Vends).
5.2) = tærske langhalm en ekstra gang for at få de sidste kerner af (især med henblik på tækkehalm og ofte i forb. brodde tag); jf. Ord&Sag.1989.16 [spor. i Nordjy, Hards´N og på Samsø] Schade.37. Ogsaa Tagnegene (dvs. neg af tækkehalm) bröjes for at faa alle Kærnerne af, at Musene ikke skulle skære Taget (dvs. ødelægge tækkehalmen). Lars.Ordb.27. AarbThisted.1961.363.
5.3) (i videre betydning) = tærske korn i al alm. [spor. i Vends]
Forrige betydning - Næste betydning
6) = binde (halm) i knipper; oftest i forb. brodde¡op [< Ìbrodde 1; spor. i Thy og Hards´V] HAOlivarius.1807. $Torsted.
7) = tænde et ubrugt lys [af uvis opr.] å ¡bråj ¡liw¶sè (= at brodde lyset) er at tænde et nyt Lys, fx. før (gæsterne) kommer ¨ I Toppen er (vægen) snoet så hårdt, måske er der ligefrem et Øje, derfor er det svært at få det tændt første Gang. *$NSamsø.
| Ìbrodde | Èbrodde |
| Sidens top | |
}){kind=link}