brimÇbringe

Se også Çbringe (verb.), Èbringe (verb.)

Ìbringe

subst. _ bre÷µ/breµ·/breµ/Ábreµ(·) (K 1.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. spor. i Bjerre. _ plur: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = brystparti på hest [spredt afhjemlet] æ bjæ¬èrèr hæ·ñ gja·n o æ breµ· = bjælderne hang gerne på bringen. $Tvis. dæn rø· ær bröt o æ breµ· = den røde (hest) er brudt på bringen, dvs. selen har gnavet hul på bringen. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (spøgende) = brystparti på menneske [spor. afhjemlet] hær æ både brøst å breng = her er både bryst og bringe, en spøgende bemærkning, som f. eks. en stor kraftig, bredbrystet mand siger om sig selv. ØHanH.

 Forrige betydning

3) = »bringestykke i hesteseletøj. *Thy. *$Vodder.

brimÇbringe
Sidens top