brille·spadeÌbringe

brim

subst.

[muligvis < norsk brim (= stærk søgang, brænding)]

= fjern brusen el. drønen fra havet som varsel om uvejr. Aftenen forud ved stille Veir, høres paa en god Frastand, fra Norden en Brim der ligner et Jammerskrig og huul Hylen. *Anholt (Iris.1801.23). En stærk Briim havde i flere Dage forkyndt Uvejret, som saaledes ikke kom overraskende. *Vends (CBruun.MF.208).

brille·spadeÌbringe
Sidens top