bremer·jakke
Çbremse| bremer·jakke | Çbremse |
Se også Çbremse (subst.), Èbremse (verb.)
subst. _ med sideformerne brems, bramse. _ udtale »kort (med noter). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $NSamsø, sideform spor. i Vends, SØJy´S, ØSønJy´N og TonalOmr (K 1.7, dog ± Als); bræm·s Thy´M og ´S, $Voldby, $Tved; Ábröm·s $Rømø; bræms $Vodder; Ábræm·s AlsSH.
\ Ìogså (ældre) brams spredt i NØJy; Çdog bræm¶s $Voldby, $Tved, $Gosmer; Èogså (ældre) bram·s spredt i MVJy (±NV, ±SV); også brem·s spor. i MVJy´N.
[formerne bræm¶s, bræms, brams og bröms afspejler formentlig en ældre enstavelsesform (i al fald i de områder, hvor man iflg. K 1.7 skulle forvente forlængelse af vokalen el. af den stemte konsonant); jf. gammeldansk brims og svensk bröms]
= fællesbetegnelse for flere stikkende insekter (jf. blind·bremse, brumle·bremse, heste·bremse, krog·bremse, okse·bremse); jf. Brøndegaard.Fauna.I.96. ¡bræmsèr æ ¡sta·r èn ¡klæ·© å ¡hå¿r e ¡græn¶ ¡how· = bremser er større end klæger og har et grønt hoved. AEsp.Læsø. ken¶ fek po·©èr laµ¶s hæj¶n o re©¶èn we bæ©i sijèr o bræm·s = køerne fik poger (= knuder) langs hen ad ryggen ved begge sider pga. bremser. $Tved. de è tæj¶n te ræj¶n næ¶r æ flowè o bramsè è ¡næ·rªgoèn = det er tegn til regn, når fluerne og bremserne er nærgående. Hards. æ bræmser ste§ker i daw, a æ ræj dæ blyw¶er æn fåele besen o æ ky¶er = bremserne stikker i dag, jeg er ræd, der bliver en farlig bissen på køerne. SVJy. (overført:) Om en urolig Pige siges, at man troer, Bremsene stikke hende. Vends (Melsen.1811). \ (spec.) = humlebi. *Sundeved (F.). \ de hvide bremser = snefnug [NSamsø, spor. i MØJy] De hvid Brems swerme = det sner. MØJy. \ (hertil:) No komme di Rowbjerre Bræms (= nu kommer de Rovbjerg bremser), dvs. Sne fra Sydvest. *ØSønJy´N.
| bremer·jakke | Çbremse |
| Sidens top | |
}){kind=link}